Menu
 ArrangementerPublikationerAlt om DBFKontakt DBFDBF in english
 KommendeGennemførteDansk BetondagTemadagØvrige arrVideoer BetonhåndbogenVideoer Historisk BetonVideoer Bæredygtig BetonØvrige videoer  
Søg efter arrangement
Betonhåndbogen er en digital håndbog på dansk - åben for alle og gratis at anvende.

Læs mere på betonhåndbogen.dk

TEMADAG 2023 - Betonreparation- og Renovering Konference

Kolding, 7. februar 2023 kl. 08:30-16:00. Comwell Hotel Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding

PROGRAM
08:30-09:00 Registrering og kaffe/the/brød i udstillerområdet

09:00-09:15 Velkomst
v. Katja Udbye Christensen, Forperson for Dansk Betonforenings Idé og Foredragsudvalg

09:15-09:55 Renovering af Fortunfortets tagdæk
v. Ole Bruun Nielsen, Fortunfortets venner, Cathrine Planck, COWI og Tommy Bronke, Christiansen & Essenbæk

Fortunfortet er opført i 1891-1893 som en del af Københavns Befæstning og er i dag et fredet fortidsminde. Grundet vandindtrængning og generel nedbrydning af fortet har foreningen Fortunfortets Venner igangsat sikringsarbejdet, hvor renoveringen af tagdækket er blevet udført i 2022. Oplægget indeholder kort fortalt fortets historie, renoveringsprojektet samt udførelsen og støbningen af tagdækket.

09:55-10:40 Kaffe/te pause og udstilling

10:40-11:05 Betonrenovering af Langebro
v. Karsten Brisell, Københavns kommune og Ulrik Sloth Andersen, COWI

Langebro gennemgår i perioden 2022-2026 en større betonrenovering af betonen på broens underside herunder parkeringskælder under H.C. Andersens Boulevard samt ramperum og buer over vand. Efter miljøsanering i 2019, hvor træuldbeton blev nedtaget på P-kælder-dækkets underside, blev "fortidens synder" og 70 års nedbrydning afdækket. Dette medførte lukning af P-kælder og det blev besluttet at hovedrenovere hele Langebro.

11:05-11:30 Betonrenovering - kompetencer og uddannelse
v. Jens Mejer Frederiksen, Danrep

Indlægget tager udgangspunkt i DS 2425:2021, der præsenterer kompetenceniveauer som de ansvarlige for betonbygværkers funktion, sikkerhed og bevaring kan kræve af personer, der skal projektere, specificere, styre, udføre og kontrollere betonreparationsarbejder. Større offentlige bygherrer forventes at sætte standarden i kraft snart. Derfor er tiden og muligheden for struktureret efteruddannelse i eftersyn og reparation af beton kommet.

11:30-13:10 Frokost og udstilling

13:10-13:50 Opgradering af betonkonstruktioner bæreevne, før og nu
v. Morten Frost Kamphøverner, S&P Reinforcement / Simpson Strong-Tie A/S og Jørgen Krogh, Emka Kemi

Kanalbroen i Frederiksværk er bygget år 1950 - men yderfag og fundering krævede opgradering i forhold til større og tungere trafikbelastning - denne forstærkning blev i 1985 udført med tunge stållameller - i dag ville man forstærke med kulfiberlameller. Indlægget handler om projektet i 1985 med stållameller, samt præsentation af anvendelse af kulfiber, generelt, til forstærkning af betonkonstruktioner.

13:50-14:15 Betonforing som forstærkning af faunapassage under jernbanespor
v. Peter Falk, MTH, Carsten Munk, MTH og Mathias Søttrup Jensen, Rambøll

  1. Hvordan sikres gode funderingsforhold uden store udgravninger og blødbundsudskiftning?
  2. Hvordan sikrer vi, at arbejdet kan udføres arbejdsmiljømæssigt forsvarligt på den begrænsede plads?
  3. Hvordan sikres det, at den indvendige bue støbes i den krævede kvalitet og geometri?
    (Produktion af specielt fremstillet form)

14:15-15:05 Kaffe/te pause og udstilling

15:05-15:30 Anvendelse af marine feltdata til forudsigelse af kloridindtrænging i beton
v. Simon Fjendbo, Teknologisk Institut

Indlægget vil tage udgangspunkt i et industrielt PhD projekt på Norges Teknisk Naturvidenskabelige Universitet og Teknologisk Institut med titlen "Anvendelse af marine feltdata til forudsigelse af kloridindtrængning i beton" afsluttet i juni '22. I projektet blev grundlaget for anvendelse af kloridindtrængningsmodeller til levetidsdesign og revurdering af marine betonkonstruktioner videreudviklet på baggrund af data fra bl.a. Femern felteksponeringsplads.

15:30-15:55 Giver det mening af imprægnere potentielt AKR-farlig beton som udsættes for fugt og frost?
v. Rikke Kofoed, Rambøll/DTU Sustain

Hør om den nyeste forskning inden for imprægnering af AKR-farlig beton. Der tages udgangspunkt i udførte forsøg med måling af fugtniveau og ekspansionsmålinger i potentiel AKR farlig beton med/uden imprægnering og varierende v/c-forhold.

15:55-16:00 Afslutning
v. Katja Udbye Christensen, Forperson for Dansk Betonforenings Idé og Foredragsudvalg

Læs mere/Tilmelding
Udstiller:

Download udstillerskema og send ind i udfyldt stand til hhk@ida.dk

Følgende firmaer er tilmeldt konferencen som udstillere:

  • CG Jensen A/S
  • Christiansen & Essenbæk A/S
  • COWI A/S
  • Danish Fibers A/S
  • EmkaKemi ApS
  • GN Højtryk A/S
  • Kroghs A/S
  • Krüger Aquacare A/S
  • Master Builder Solutions Denmark A/S
  • Pro-Tex A/S
  • Saint-Gobain Denmark A/S • Weber
  • S&P Reinforcement / Simpson Strong-Tie A/S
  • Sika Danmark A/S
  • Teknologisk Institut

Praktisk information:
Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding

Priser
Studiemedlemmer, 100 kr. (max. 20 pladser)
Firmamedlem/Netværksmedlem, 900 kr.
IDA Medlem, 995 kr.
Deltager, ikke medlem af IDA, 1.295 kr.

Enkeltværelse 31/1-1/2 Comwell Kolding, 906 kr.
Udstiller-Netværksmiddag 6. februar kl. 19:00, 500 kr.
Udstillerstand - Firmamedlem, 4.000 kr.
Udstillerstand - IKKE Firmamedlem, 6.000 kr.

IDA Studiemedlemmer kan deltage til kr. 100,-
ved udeblivelse uden afmelding opkræves et no show gebyr på 500 kr. (bemærk, begrænset antal studiemedlem pladser)

For DBF's juniormedlemmer tilbyder Dansk Betonforening at betale transport, billigste rejsemåde for de første 20 tilmeldte (4 sammen i en bil er også ok).

Læs om studiemedlemskab.