Menu
 ArrangementerPublikationerAlt om DBFKontakt DBFDBF in english
 KommendeGennemførteDansk BetondagTemadagØvrige arrVideoer BetonhåndbogenVideoer Historisk BetonVideoer Bæredygtig BetonØvrige videoer  
Søg efter arrangement
Betonhåndbogen er en digital håndbog på dansk - åben for alle og gratis at anvende.

Læs mere på betonhåndbogen.dk

Computational design: Bedre byggerier, mere effektivt design ….. og meget sjovere

Kongens Lyngby, 22. november 2023 kl. 17:15-18:15. DTU, Bygning 116, aud. 81, 2800 Kongens Lyngby

Hvis vi lærer at udnytte det fulde potentiale af vores computere, kan vi designe bedre byggerier mere effektivt. Computere at udføre repetitive og ensformige opgaver, mens vi mennesker er kreative og har en høj grad af intuition - lad os udnytte det.

Vi tror på, at hvis vi lærer at udnytte det fulde potentiale af vores computere, kan vi designe bedre byggerier mere effektivt. Computere er fantastisk dygtige til at udføre repetitive og ensformige opgaver, mens vi mennesker er kreative og har en høj grad af intuition. Computational Design handler om at bruge computeren som mere end bare et værktøj, men som en aktiv samarbejdspartner. Det kan vi udnytte.

Ved at automatisere og i høj grad specialisere digitale processor, kan vi undersøge flere alternativer til vores løsninger og bruge vores energi på at analysere fremfor at modellere.
Computational Design giver os mulighed for at designe bedre og mere bæredygtige byggerier langt mere effektivt - en win-win for både medarbejder, rådgiver, bygherre og verden.

Timo Harboe Zollner har studeret Bygningsdesign på DTU og blev kandidat i 2017. Han har tidligere arbejdet ved Bjarke Ingels Group og Rambøll High Rise som henholdsvis konstruktionsingeniør og computational design lead. Nu driver han sin egen konsulentvirksomhed som computational design specialist.

Mødet er målrettet studerende og yngre kandidater, men erfarne ingeniører kan også have glæde af at deltage. Arrangementet vil også illustrere den store gevinst ved at koble BIM, tegning, programmering og mange programmer sammen til en omfattende optimering.