Der er mange argumenter for og imod imprægnering af beton.
På baggrund af den nyeste forskning og anvendelse i vore nabolande er der mulighed for bekræftelse eller aflivning af myter om imprægnering og en åben diskussion om anvendelsesmulighederne.
Der er mange fagfolk i Danmark, som mener, at en vandafvisende imprægnering af en betonoverflade er en enkel og meget økonomisk måde at forhindre nedbrydning af beton forårsaget af vand- og kloridindtrængning (frost, alkalikiselreaktioner (AKR) og korrosion), hvorimod andre fagfolk vurderer, at effekten af en imprægnering er til at overse, og at det ofte er spild af penge og ressourcer at imprægnere hele eller dele af en betonkonstruktion.
Imidlertid er de fleste fagfolk enige om, at imprægnering af beton kan være nyttig, når der er tale om ældre betonkonstruktioner opført med beton af en tvivlsom kvalitet med højt v/c-forhold og stor følsomhed overfor AKR, frost og korrosion.
Derimod er uenigheden og modstanden væsentligt større, når der er tale om nye moderne højkvalitetsbetoner, som i princippet er født uden risiko for AKR og frost.
Holdningen til at imprægnere nye betonkonstruktioner er meget forskellig blandt fagfolk i de nordiske lande - i Danmark, hvor f.eks. det danske Vejdirektorat er imod ideen, mens det svenske og finske Trafikverket har en større tradition eller krav til bl.a. at imprægnere kantbjælkerne på nye broer.