Menu
 ArrangementerPublikationerAlt om DBFKontakt DBFDBF in english
 Kommende arr.Gennemførte arr.Dansk BetondagTemadagØvrige arr.Videoer BetonhåndbogenVideoer Historisk BetonVideoer Genanvendelse af betonØvrige videoer  
Søg efter arrangement
Betonhåndbogen er en digital håndbog på dansk - åben for alle og gratis at anvende.

Læs mere på betonhåndbogen.dk

København, 5. juni 2019, kl. 16:00 - Overformynderiet, Holmens Kanal 20, 1060 København

HISTORISK BETON - Hvorfor og hvordan bevarer vi den? 

Dansk Betonforening og Dansk Beton inviterer til det tredje af seks fyraftensmøder om Historisk Beton. Hvorfor og hvordan bevarer vi det? Ved arrangementerne ser vi på fem betonbygninger fra hver deres epoke.

Ved arrangementerne ser vi på fem betonbygninger fra hver deres epoke. Vi zoomer ind på, hvorfor betonen er bevaringsværdig. Rådgivere, entreprenører og bygherrer fortæller om, hvordan beton bevares i praksis, og om vi kan gøre det bedre.

De fem epokespecifikke arrangementer suppleres med et intermezzo med et foredrag af den internationalt anerkendte bevaringsarkitekt Gunny Harboe. Intermezzoet ser stort på betonepokerne og lægger i stedet op til en diskussion i plenum om historisk beton, bevaring og kulturarv.

8. maj - Beton før 1890'erne: Den uarmerede beton/Vestvolden

13. maj - Betonbevaring i internationalt perspektiv

5. juni - Beton fra 1930'erne: Den tidlige jernbeton/Overformynderiet og Palægaragerne

12. juni - Beton fra 1950'erne: Beton griber om sig/Vestbadet

21. august - Beton fra 1960'erne: Betonelementer/Høje Gladsaxe

4. september - Beton fra 1970'erne: Brutalisme og skala/ Herlev Hospital

Beton! Gennem mere end 150 år har beton været det moderne materiale par excellence. Men beton er ikke bare beton. Beton udvikler sig i takt med industrialisering fra 1800-tallet og op igennem det 20. århundrede. Det blev synonymt med modernismen, og i dag er det verdens mest brugte byggemateriale. Men det 20. århundredes moderne arkitektur er nu historie, og beton er blevet bevaringsværdigt. Betonen bærer på store historier om samfundsforhold, industri og håndværk, mennesker og kultur. Dermed bliver betonbevaring mere og andet end en rent teknisk disciplin. Betonbevaring får dermed et kulturarvsperspektiv, som fører til spørgsmål om Hvorfor bevare og krav til Hvordan vi bevarer betonen.

Foredragsrækken er tilrettelagt for Dansk Beton og Dansk Betonforening af arkitekt Grethe Pontoppidan, arkitekturet aps, i samarbejde med direktør Torben Seir og konservator Sanne Spile fra Seir Materialeanalyse A/S samt ingeniørdocent ved DTU Tommy Johansen.
Beton fra 1930'erne: Den tidlige jernbeton/Overformynderiet og Palægaragerne

Onsdag den 5. juni fortæller to tegnestuer om tilgange, udfordringer og løsninger ved istandsættelse af jernbetonbygninger fra 1930'ernes København.

Allerede i Husbygningsbogen fra 1891 har 'Monierkonstruktionerne' et helt kapitel for sig selv, og i 1894 projekterer professor A. Ostenfeldt Langelinjebroen, Danmarks første jernbetonbro. Omkring århundredeskiftet er jernbeton et hyppigt brugt materiale i Danmark i f.eks. store militæranlæg, havne og bygninger. Men det er først i 1930'erne, at danske arkitekter for alvor tager jernbeton til sig og begynder at udforske materialets muligheder i den nye internationale modernistiske stil.

Palægaragerne 1947. Arkivfoto: Ukendt kilde og fotograf. Overformynderiet. Tegning af Fritz Schlegel. Kilde: formentlig Danmarks Kunstbibliotek.

PROGRAM

Sted: Overformynderiet og Palægaragerne. Vi mødes ved hovedindgangen til Overformynderiet Holmens Kanal 20

Forplejning: Der serveres kaffe og kage samt sandwich

  • Velkomst ved Dansk Beton og Grethe Pontoppidan
  • Bevaringsværdier og betonrestaureringer i Overformynderiet. Rundvisning ved arkitekt Jesper Sort og Jens Bertelsen, Bertelsen og Scheving Arkitekter
  • Gåtur til Elgaard Architecture med stop ved Palægaragerne
  • F. Schlegel og overformynderiets beton ved Jesper Sort/Jens Bertelsen, Bertelsen og Scheving arkitekter
  • Bevaringsværdier og betonrestaurering af Palægaragerne ved arkitekt Peder Elgaard
  • E. Suenson og tidlig materialelære i Danmark. Replik ved PhD historiker Louise Karlskov Skyggebjerg, DTU

Gratis arrangement.