Menu
 ArrangementerPublikationerAlt om DBFKontakt DBFDBF in english
 Kommende arr.Gennemførte arr.Dansk BetondagTemadagØvrige arr.Videoer BetonhåndbogenVideoer Historisk BetonVideoer Genanvendelse af betonØvrige videoer  
Søg efter arrangement
Betonhåndbogen er en digital håndbog på dansk - åben for alle og gratis at anvende.

Læs mere på betonhåndbogen.dk

Herlev, 4. september 2019, kl. 16:00 - Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75, ppgang 115, 2730 Herlev

HISTORISK BETON - Hvorfor og hvordan bevarer vi den? 

Dansk Betonforening og Dansk Beton inviterer til det sidste af seks fyraftensmøder om Historisk Beton. Hvorfor og hvordan bevarer vi det?

Ved arrangementerne ser vi på fem betonbygninger fra hver deres epoke. Vi zoomer ind på, hvorfor betonen er bevaringsværdig. Rådgivere, entreprenører og bygherrer fortæller om, hvordan beton bevares i praksis, og om vi kan gøre det bedre.

De fem epokespecifikke arrangementer suppleres med et intermezzo med et foredrag af den internationalt anerkendte bevaringsarkitekt Gunny Harboe. Intermezzoet ser stort på betonepokerne og lægger i stedet op til en diskussion i plenum om historisk beton, bevaring og kulturarv.

8. maj - Beton før 1890'erne: Den uarmerede beton/Vestvolden

13. maj - Betonbevaring i internationalt perspektiv

5. juni - Beton fra 1930'erne: Den tidlige jernbeton/Overformynderiet og Palægaragerne

12. juni - Beton fra 1950'erne: Beton griber om sig/Vestbadet

21. august - Beton fra 1960'erne: Betonelementer/Høje Gladsaxe

4. september - Beton fra 1970'erne: Brutalisme og skala/ Herlev Hospital

Beton! Gennem mere end 150 år har beton været det moderne materiale par excellence. Men beton er ikke bare beton. Beton udvikler sig i takt med industrialisering fra 1800-tallet og op igennem det 20. århundrede. Det blev synonymt med modernismen, og i dag er det verdens mest brugte byggemateriale. Men det 20. århundredes moderne arkitektur er nu historie, og beton er blevet bevaringsværdigt. Betonen bærer på store historier om samfundsforhold, industri og håndværk, mennesker og kultur. Dermed bliver betonbevaring mere og andet end en rent teknisk disciplin. Betonbevaring får dermed et kulturarvsperspektiv, som fører til spørgsmål om Hvorfor bevare og krav til Hvordan vi bevarer betonen.

Foredragsrækken er tilrettelagt for Dansk Beton og Dansk Betonforening af arkitekt Grethe Pontoppidan, arkitekturet aps, i samarbejde med direktør Torben Seir og konservator Sanne Spile fra Seir Materialeanalyse A/S samt ingeniørdocent ved DTU Tommy Johansen.
Beton fra 1970'erne: Brutalisme og skala/Herlev Hospital

Foredragsrækkens sidste arrangement sætter fokus på de udfordringer som hospitalets skala, dets æstetik og særlige betonproblemer skaber for betonbevaring, og hvor det peger hen.

Med brutalismen fordres, at arkitekturen skulle "være sand til det yderste ved at vise, hvordan det bygget." Sådan beskrev bladet Teknik Beton i 1968 den nye arkitektur. Betonen skulle stå synlig, og den blev nøje udvalgt.

Herlev Hospital (1965-1976) er et eksempel på både dansk brutalisme og betonelementbyggeri. Det enorme bygningskompleks er ikke fredet, men hospitalet har ladet udføre en bevaringsrapport og indgår i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen om, hvordan bygningen vedligeholdes både udvendigt og indvendigt.

Herlev Hospital. Foto: Torben Eskerod for Dansk Beton

PROGRAM

Sted: Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev. Hovedindgangen

Forplejning: Der serveres kaffe og kage samt sandwich

  • Velkomst ved Dansk Beton og Grethe Pontoppidan
  • Hvorfor er Herlev Hospitals beton bevaringsværdig? Om Herlev Hospitals bevaringsrapport og beton ved arkitekt Sven Felding
  • Betontype, udfordringer og reparationer på Herlev hospital. Rundvisning ved fagleder på Herlev Hospital, Michael Olsen
  • Aktuelle danske initiativer omkring betonbevaring og fremtidige behov. Diskussionsoplæg ved seniorprojektleder for DanRep netværket, TI, Gitte Normann Munch-Petersen
  • Afrundingsdiskussion: Hvilke udfordringer står betonbevaring for i fremtiden, og hvordan kan byggebranchen som helhed styrke interessen for historisk beton og dens bevaring?

Gratis arrangement.